Arkiv 2021

GILLELEJE GOLFKLUB

SOPHIENLUND ALLE 13

3250 GILLELEJE


Email mig


ARKIV

  

Nyheder vist under Seneste Nyt 2021


Den 1. september 2021 har vi Ræveturnering. Rævene er i A-rækken Su Poulsen og i B-rækken Karin Svendsen. Hvis du ikke kender denne turneringsform, kan du se den under menupunktet "Nyttige informationer".


Traditionen tro kommer Louise fra FrisørExperten og giver os gode råd om hårpleje m.v. Louise har som altid gode tilbud på masser af hårprodukter, som vi kan købe til fornuftige priser.


Husk at støtte vores sponsorer, de støtter os.


Indkaldelse til den årlige generalforsamling, som finder sted den 15. september 2021 efter vi har spillet golf.


Indkaldelsen finder du HER


Den 18. august 2021 havde vi besøg af Susanne fra make-up firmaet Radiant. Skønne produkter til fine priser. Flere af pigerne fik lagt make-up, og hvilke smukke piger, der kom ud af det. Se de skønne billeder her til højre.

Susanne var naturligvis sponsor med gavekort, som kunne bruges med det samme. Der blev handlet flittigt af alle pigerne.


Fredag den 6. august 2021 spillede vi Onsdagspigerne mod Herrerklubben. Turneringen har ikke været spillet siden 2013. Der var tilmeldt 50 deltagere, og vi havde en fantastisk turnering. 9 huller på den store bane og Par-3 banen.


Herrerklubben udskænkede champagne på hul 5 og var desuden sponsor på alle præmier og længste drive på hul 6.


Efter velkomstdrinks sponseret af Onsdagspigerne og Herrerklubben fik vi en dejlig middag efterfulgt af kaffe og småkager.


En meget vellykket turnering, hvor Onsdagspigerne desværre tabte med 2 point. Stort tillykke til Herrerklubben - og vi kommer stærkt igen næste år, så pas godt på pokalen!


Nu er turneringen mod Herreklubben på plads.


Det er fredag, den 6. august 2021


med gunstart kl. 15.30. Vi spiller 9 huller Fourball Bestball på den store bane og 5 huller på par-3 banen  - i blandede hold.


Sidste gang vi spillede denne turnering var i 2013, hvor vi vandt suverænt. Så vi er indehavere den af flotte pokal, og den skal selvfølgelig forblive i Onsdagspigerne regi!

Det er en hyggelig turnering med overraskelser og fine præmier, som er sponseret af Herreklubben.


Derfor alle piger - tilmeld jer turneringen på Golfbox.

Du kan hente invitationen HER


Den 9. juni 2021 spillede vi fødselsdagsturnering i strålende solskin og varmegrader, somvi rigtig kan lide. 36 piger teede ud kl. 16.00 og 16.10 til 9 hullers Scramble. Efter turneringen drinks i gården og rigtig højt humør efterfulgt af middag og præmieuddeling.


NYT  NYT


I år genoptager vi vores turnering Onsdagspigerne mod Herreklubben. Vi spiller 9 huller.


Det er fredag, den 6. august 2021 med gunstart kl. 15.30 og efterfølgende middag.


Nu nærmer vi os vores fødselsdag. Det er


den  9. juni 2021


hvor vi spiller 9 huller Scramble med gunstart kl. 16.00.

Tilmelding via Golfbox. Hent invitationen HER


Fra onsdag den 19. maj 2021 spiller vi 18 huller. Det er natur-

ligvis ogå muligt kun at spille 9 huller. Vi har præmieuddeling efter runden. Samtidig uddeler vi præmier for de turneringer, vi har spillet siden åbningsturneringen. Hvis vejret tillader det, vil det foregå i gården. Ellers bliver det i restauranten, så det er en god ide at medbringe et negativt coronapas, der ikke er mere end 72 timer gammelt. Da det er første gang, vi uddeler præmier i år, gemmer vi præmierne til de dygtige piger, der måske ikke har mulighed for at være til stede den 19. maj 2021. Ellers er reglen, at man skal være til stede for at få præmie.


Som I sikkert ved, får restauranter og dermed også restauranten i golfklubben ikke lov til at åbne før i maj måned. Det betyder, at vi ikke kan afholde vores åbningsturnering som planlagt med en drink og socialt samvær i restauranten efter runden.


Derfor spiller vi som sidste år - en god runde golf - og I kan aflevere jeres scorekort i en kasse, som vi stiller i omklædningsrummet. Så snart vi kan komme ind i restauranten, vil der blive præmieuddeling for de runder, vi har spillet. Det betyder også, at det fastlagte program er ændret, således at vi spiller Stableford hver onsdag indtil videre.


Hent invitation  HER                 



Vi begynder som planlagt onsdag, den 7. april 2021.


Foråret er lige rundt om hjørnet. Dagene bliver længere, og vi skal gøre os klar til at byde en ny golfsæson velkommen. Efter et år med Corona og restriktioner,  håber vi, at 2021 bliver uden alt for mange bump på vejen!


Onsdag, den 7. april 2021


siger vi velkommen med vores åbningsturnering, som er 9 huller Stableford. Bestyrelsen er klar til at tage imod jer i restauranten, og vi glæder os til at se jer alle, nye- såvel som "gamle" golfpiger. Efter runden mødes vi i baren, hvor Onsdagspigerne byder på en drink.


Vi skal også byde velkommen til de nye restauratører, som allerede har vist stor kreativitet med deres TakeAway i pavilloen mellem hul 5 og 6.